Hvilke træsorter anvendes?

ASK: Vi anvender hovedsageligt Ask (Fraxinus excelsior). Ask har særdeles gode styrkeegenskaber og et smukt ydre i karft af dets lyse farve med toner af brunt/gråt. Asketræet har fra naturens hånd to farver. En lys og en grå/brun farve. Den grå/brun farve kommer fra kernen af træet og kaldes for "brunkerne". Brunkernen er en rent visuel egenskab træet har. Brunkerne har ikke bedre egenskaber end det lysere asketræ i det yderste af stammen. BEWOO sorterer ikke farvemæssigt i vores produkter. Der kan forekomme udbredt brunkerne i alle vore asketræsprodukter.

Eg, Amerikansk: Til rundstokke og andre mindre træemner anvender vi amerikansk egetræ.

Valnød, Amerikansk: Enkelte af vore produkter føres også i amerikansk valnød. Splint er normal vis ikke forekommende i vores produkter i valnød.